Markmedarbejder
Store Heddinge, DK, 4660
Er du passioneret omkring planteavl og markbrug? Vil du være del af en alsidig arbejdsplads?
Vi søger en passioneret og grundig medarbejder, der brænder for landbruget og gerne vil være med til at drive den daglige drift på vores lokation i Store Heddinge.
”We enrich land, life and people through seeds and science”
DLF er en global organisation med ca. 2.000 medarbejdere verden over og med græs som vores primære fokusområde. På lokationen i Store Heddinge har vi 180 ha dedikeret til forædling af forskellige græsarter. Vi vedligeholder 4 ha plænegræsforsøg og fire golfgreens. Derudover udfører vi fodergræsforsøg på 40–50 ha med fem årlige slæt, frøavlsforsøg på 20–25 ha og skridningsforsøg på 3 ha. Hvert år håndterer vi desuden 80–100 ha nyt forædlingsmateriale, som danner grundlag for fremtidens græs- og kløverprodukter.
Hvad kan du forvente?
Hos os får du en hverdag fyldt med variation og udfordringer, hvor du i samarbejde med den daglige leder er med til at bidrage til at nå DLF’s mål. Rollen er en fuldtidsstilling. Dine primære opgaver vil være:
- Deltagelse i den daglige drift
- Vedligeholdelse, reparation af maskiner og bygningsanlæg
- Arbejde med forskellige landbrugsopgaver, afhængigt af sæsonen
- Selvstændigt varetage arbejdsopgaver med mulighed for læring og udvikling
Arbejdet følger naturens rytme, og der kan derfor opstå perioder med spidsbelastning, hvor ekstra hænder gør en forskel og man kan derfor forvente ekstra arbejde i disse perioder. Til gengæld tilbyder vi et spændende job i et stærkt fagligt miljø, hvor en åben, ærlig og imødekommende omgangstone bliver værdsat.
Vi forventer, at du:
- Har stor arbejdsiver, engagement og er fleksibel
- Har et positivt sind og godt humør
- Er selvmotiveret, selvstændig og tror på egne evner
- Har mod på et fysisk arbejde, hvor man er ude i alt slags vejr
Sprøjtecertifikat eller en håndværksmæssig baggrund er et plus, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- En afvekslende og udfordrende arbejdsdag
- En arbejdsplads med frihed under ansvar
- Mulighed for faglig udvikling, sparring og læring
- Deltagelse i ERFA og andre faglige relevante møder
- Et samarbejde, hvor alle arbejder sammen om et fælles mål
Er du klar på et spændende og læringsrigt job?
Send din ansøgning allerede i dag via det nedenstående link – samtaler holdes løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!
I tilfælde af spørgsmål er du velkommen til at kontakte Mathias Skotte på mathias.skotte@dlf.com eller People and Culture på: peopleculture.geu@dlf.com
Hos DLF tror vi på, at forskellige baggrunde skaber stærkere teams. Derfor vil vi gerne opfordre alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset alder, køn og baggrund.