Project Manager

Job Family:  General Administration
Business Unit:  People, Communication & Sustainability
Location: 

Smørum, DK

Project Manager - Global Communications


Hos DLF lever vi efter vores purpose: 'We enrich land, life and people through seeds and science.' og skaber impact, der mærkes. Nu søger vi en strategisk og eksekveringsstærk Project Manager i Global Communications, som kan styrke og løfte vores kommunikation.

Som vores nye Project Manager får du en central rolle i at koordinere kommunikationsinitiativer og i at drive og deltage i projekter på tværs af organisationen.

Dine nøgleopgaver:

  • Planlægge, koordinere og drive projekter fra idé til færdig leverance.
  • Drive rollen som operationel tovholder for en global webplatform (pt. 16 live sites) med ansvar for behovsafklaring og -formidling (inkl. user stories), undervisning af brugere samt projektledelse i forbindelse med nye sites.
  • Sikre, at løsninger spiller sammen med vores kommunikationsmål og brandfortælling.
  • Producere og publicere content der styrker engagement og kvalitet i vores aftryk fra webtekster og artikler til foto og video
  • Udvikle og understøtte kampagner og sikre, at alle touchpoints hænger sammen på tværs af kanaler.
  • Udarbejde analyser og indsigter til optimering af web, content og kommunikation.

 

Vi leder efter dig, der:

  • Har solid erfaring med CMS-systemer og god forståelse for webarkitektur og UX
  • Har kommunikative muskler og formidler skarpt – både på dansk og engelsk.
  • Har hands-on erfaring med contentproduktion og kender til best practices for web og sociale medier, samt print
  • Er stærk i projektledelse og trives med at skabe struktur, fremdrift og overblik.
  • Arbejder analytisk, datainformeret og med blik for optimering.
  • Er nysgerrig, proaktiv og samarbejdsorienteret – og motiveres af at skabe stærk kommunikation i et komplekst stakeholderlandskab.

Vil du være med til at styrke vores kommunikation og skabe reel effekt? Så hører vi gerne fra dig.

 

Vi forventer, at du er flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt samt at du har en uddannelsesmæssig baggrund på Bachelor- eller Kandidatniveau. Vi ønsker at ansætte en Project Manager der har erfaring med projektledelse indenfor marketing- eller kommunikation.

 

Om DLF
DLF er en danskejet global frøvirksomhed med ca. 2.000 ansatte i 20 lande verden over. DLF er global markedsleder inden for foder- og plænegræsfrø og eksporterer frø til mere end 100 lande. Læs mere på www.dlf.com    

I DLF tror vi på, at mangfoldighed og samarbejde skaber de bedste resultater. Du bliver en del af en arbejdsplads med fleksibilitet, udviklingsmuligheder og engagerede kollegaer, hvor vi skaber resultater sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig – her er, hvad du kan forvente

Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV, hvor du kan uddybe, hvordan dine erfaringer og faglige interesser passer til rollen, og fortælle, hvad der gør netop denne stilling interessant for dig. Send venligst din ansøgning og CV via linket nedenfor. Pga. stillingens natur skal ansøgning og CV være på engelsk

Opstart ønskes så hurtigt som muligt.

Vi gennemgår løbende indkomne ansøgninger og kontakter de kandidater, der bedst matcher stillingen. Vi bestræber os på at sikre en tryg og åben proces, hvor alle får klar besked, også hvis beslutningen falder på andre kandidater.

Hos DLF tror vi på, at forskellige baggrunde skaber stærkere teams. Derfor vil vi gerne opfordre alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset alder, køn og baggrund. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.