Financial Controller
Smørum, DK
Bliv en del af et stærkt Finance-team
Vi søger en engageret Financial Controller til vores økonomiafdeling, som består af 12-15 medarbejdere fordelt på bogholderi, Financial Controlling og Group Controlling.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med tæt samarbejde – både internt i Finance og på tværs af organisationen samt landegrænser. Rollen giver dig mulighed for at arbejde med både klassisk controlling, rapportering, procesoptimering og hands on transaktioner.
“We enrich life, land and people through seeds and science.”
DLF er en danskejet, global virksomhed, der udvikler, producerer og primært sælger græsfrø til landbrug, sport, fritidsfaciliteter og private kunder. Vi leverer frø i mere end 100 lande og har medarbejdere i mere end 20 lande. Når du bliver en del af DLF, bliver du en del af en innovativ, videnskabsdrevet virksomhed med mere end 2.000 medarbejdere over hele verden.
Du vil få din daglige gang på vores nybyggede hovedkontor i Smørum.
Kort sagt kan du se frem til:
- En alsidig rolle med stort ansvar og mulighed for faglig udvikling
- Et professionelt miljø med høj faglighed og uformel omgangstone
- Fleksibilitet og gode muligheder for balance mellem arbejde og privatliv
Som Financial Controller vil du blandt andet arbejde med:
- Deltagelse i forecast- og budgetprocesser i tæt samarbejde med teamet
- Udarbejdelse af datadrevne finansielle rapporteringer og analyser
- Opfølgning på omkostninger samt forståelse for cost drivers og driftsrelaterede nøgletal
- Gennemgang og forklaring af COGS-variancer (vi oplærer dig i de mere komplekse dele)
- Balanceafstemninger og kvalitetssikring af regnskabsdata
- Understøttelse af intern kontrol og compliance-rapportering
- Assistere ved måneds- og årsafslutning samt materiale til revision
- Månedlig koncernrapportering (OneStream – erfaring er ikke et krav)
- Løbende forbedring af processer og arbejdsgange
Rollen indeholder også en række mere hands-on regnskabsopgaver, fx:
- Afstemninger og bogføringsrelaterede opgaver
- Klargøring af bilag og dokumentation
- Ad hoc-opgaver i forbindelse med månedsluk
- Sparring med bogholderi og øvrige funktioner
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i starten af din karriere som controller – eller er på vej dertil – og måske har baggrund fra bogholderi, revision eller lignende.
Derudover har du typisk:
- En relevant uddannelse inden for økonomi eller regnskab
- En interesse for logiske sammenhænge og modeller
- Stærke analytiske evner og sans for detaljer
- En interesse for at udvikle dig inden for controlling og finansiel analyse
- Erfaring med Excel og gerne Power BI
- Evnen til at arbejde struktureret med større datamængder
For at få succes i rollen skal du kunne arbejde professionelt på dansk og kommunikere klart på engelsk – både mundtligt og skriftligt.
Som person:
Vi forestiller os, at du er motiveret for at lære og ikke er bange for at tage fat på både driftsnære og mere analytiske opgaver. Du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og samarbejder tæt med andre.
Vi forestiller os, at du:
- Kan lide at arbejde i et åbent og lyst miljø
- Er proaktiv og løsningsorienteret
- Trives med ansvar og selvstændige opgaver
- Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner
- Kan skabe gode relationer på tværs af organisationen
- Er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig i rollen
Vi glæder os til at høre fra dig!
Lyder dette som noget for dig? Så ansøg hurtigst muligt via linket. Vi gennemgår løbende ansøgninger, Vi bestræber os på at sikre en tryg og åben proces, hvor alle får klar besked – også hvis beslutningen falder på andre kandidater.
DLF er en inkluderende arbejdsplads, hvor mangfoldighed og forskellige perspektiver ses som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater – uanset baggrund, køn, alder, etnicitet eller andre forskelligheder – til at søge stillingen.