Studentermedhjælper Marketing
Roskilde, DK, 4000
Begynd din marketingkarriere som studentermedhjælper hos DLF
Vil du have foden indenfor i en international virksomhed og få praktisk erfaring med spændende marketingopgaver? Så er det dig, vi leder efter! Vi søger en engageret studerende, som har lyst til at arbejde med bred vifte af værdiskabende opgaver.
Arbejdssted: DLF’s hovedkontor i Roskilde, men med planlagt flytning i starten af 2026 til nyt kontor i Smørum, lige ved Kildedal station.
Stillingen er på 10-15 timer om ugen med opstart snarest muligt.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en fast del af vores Marketing-team og er med til at konvertere opgaver fra idé til virkelighed. Du vil få mulighed for at opleve, hvordan teori og praksis spiller sammen, og du får kollegaer, der støtter dig i din faglige udvikling. Vi tilbyder fleksibilitet, så du kan balancere studie, fritid og arbejde. Hos os er du en del af opgaverne fra første dag.
Du kommer bl.a. til at:
- Indsamle og analysere data fra gennemførte marketingkampagner for at vurdere kampagnernes effekt og identificere muligheder for optimering.
- Opsætte og sende nyhedsbreve til relevante målgrupper via virksomhedens digitale platforme, med fokus på klar og målrettet kommunikation.
- Administrere vores marketingmateriale og fysiske udsendelser til interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Vedligeholde og publicere indhold på virksomhedens hjemmeside og andre digitale kanaler.
- Redigere billeder og videoer til brug på digitale og trykte platforme.
- Forme egne opgaver afhængigt af dit engagement og interesser
Hvad får du ud af det?
- Praktisk erfaring, som du kan bruge i dit CV (og i virkeligheden).
- Et team, hvor der er plads til grin, sparring og læring.
- Mulighed for at få indblik i forskellige marketingrelaterede opgaver.
Hvem er du?
- Du er i gang med en videregående uddannelse inden for marketing.
- Du taler og skriver godt dansk og engelsk, da vi arbejder sammen med kollegaer på tværs af Europa.
- Du har teknisk forståelse og lyst til at lære nye systemer.
- Du er nysgerrig, initiativrig og interesseret i at tage fat.
- Du kan holde overblik over flere opgaver på én gang og bevare det gode humør imens.
Hvem er vi?
DLF er en anerkendt virksomhed inden for planteforædling og frøproduktion. Vi er en dansk andelsvirksomhed ejet af landmænd og har mere end 150 års historie bag os.
Som en betroet rådgiver for kunder i mere end 100 lande leverer DLF lokalt tilpassede produkter, og vi har omkring 2.000 medarbejdere fordelt i mere end 20 lande. Vi arbejder målrettet på at udvikle landbruget med respekt for miljøet og har stor fokus på at finde mere bæredygtige løsninger – både for landmænd og for naturen. Vores produktportefølje inkluderer innovative løsninger, udviklet til bl.a. tørkeresistens og tilpasning til klimaforandringer.
Er du klar til at blive en del af holdet?
Send dit CV som også indeholder et kort afsnit om hvorfor du søger og hvorfor netop du passer til teamet. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ida, Head of Product & Marketing GEU, på mail: ida.schroder@dlf.com