Master planner
Roskilde, DK, 4000
Har du interesse for Data og Produktionsplanlægning?
Vi leder efter en ny kollega, som får ansvaret for at vedligeholde og udvikle produktions- og planlægningsdata i Navision, Anaplan og andre systemer, der støtter vores planlægnings- og produktionsprocesser.
Vil du være med til at forme fremtidens planlægnings- og datasystemer i en global Supply Chain?
Som en del af DLFs Taktiske Planlægnings Team får du en central rolle i at sikre, at vores produktions- og planlægningsdata altid er præcise, opdaterede og klar til at understøtte beslutninger på tværs af organisationen.
Om stillingen
I din rolle får du ansvaret for at vedligeholde og optimere produktions- og planlægningsdata, udvikle procedurer og analyser, der sikrer datakvalitet, og være drivkraften bag nye funktioner og forbedringer i tæt samarbejde med IT.
Du bliver en del af Supply Chain-afdelingen, som består af tre stærke teams:
- Customer Operations Team – håndterer forsendelsen af mere end 80.000 tons frø årligt.
- Operationelt Planlægnings Team – står for oprettelsen af over 7.000 produktionsordrer om året.
- Taktisk Planlægning Team – har ansvaret for Demand Planning, Master Planning og udviklingen af de IT-systemer, der binder det hele sammen
Du får samtidig rollen som Model Builder i Anaplan, hvor du skal udvikle og optimere de datamodeller, der ligger til grund for vores planlægningsløsninger. Her får du tæt samarbejde med vores globale IT-organisation – hvilket også betyder, at nogle møder vil ligge uden for normal dansk arbejdstid.
Derudover bliver du ansvarlig for at udarbejde BI-rapporter relateret til DLFs Supply Chain og supportere udviklingen af andre systemer, fx Nice Label.
Endelig vil du også indgå i de faste driftsopgaver, der får vores Supply Chain til at køre gnidningsfrit.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Din profil
Rollen kræver dyb indsigt i data og datastrukturer. Du skal have drivet til selv at sætte dig ind i nye systemer og evnen til at forstå hvordan data understøtter de rigtige beslutninger på både operationelt, taktisk og strategisk plan.
Du har god forståelse for produktionsvirksomheder.
Du er selvdrevet og trives med at fordybe dig. Du evner at lytte og forstå kollegaers problemstillinger eller ønsker og forstår at omsætte dem til modeller og løsninger i Navision, Anaplan eller BI.
Du trives i en uformel afdeling, der spænder bredt hvad angår alder, anciennitet og faglig baggrund.
Du skal være flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
”We enrich land, life and people through seed and science”
DLF er en danskejet, global virksomhed, der udvikler, producerer og sælger primært græsfrø til landbrug, sports- og fritidsfaciliteter samt private kunder. Med en markedsandel på omkring 50% i Europa og 25% på verdensplan er vi førende indenfor dette område. Vi leverer frø i mere end 100 lande og har medarbejdere i mere end 20 lande. Når man bliver en del af DLF, bliver man en del af en innovativ, videnskabsdrevet virksomhed med mere end 2000 medarbejdere rundt om i verden og en årlig omsætning på omkring 8 mia. kr.
I begyndelsen af det nye år flytter vi til vores nyopførte globale hovedkvarter i Smørum lige ved Kildedal station. Indtil da vil du have base på vores nuværende hovedkontor i Roskilde sammen med mere end 90 kolleger fra en række forskellige funktioner, herunder Supply Chain, Salg, Finans, IT og People & Culture.
Vi ser frem til at høre fra dig
I DLF vil vi gerne promovere lighed og diversitet, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset baggrund, køn, seksuel orientering, handikap, religion eller alder. Vi ser helst ikke, at du skriver alder og personfølsomme oplysninger på din ansøgning.
Vi gennemgår ansøgninger og afholder interviews løbende, så søg gerne hurtigst muligt.