Frøavlskonsulent, Teamleder for avlerrådgivning & forsøg

Job Family:  General Administration
Business Unit:  BU Greater Europe
Location: 

Odense SV, DK, 5250

Frøavlskonsulent, Teamleder for avlerrådgivning & forsøg

Har du erfaring med rådgivning inden for frøavl eller landbrug, eller har du lyst til at udvikle dig inden for området? Motiveres du af at skabe værdi gennem tæt samarbejde med frøavlere og omsætte viden til praktiske løsninger i marken?

Hos DLF søger vi en engageret frøavlskonsulent, som også vil påtage sig rollen som Teamleder for Forsøg & Innovation. Vi leder efter en person, der trives i dialogen med landmænd og avlere, og som kan kombinere faglig indsigt med stærke samarbejdsevner og rådgivning.

Du bliver en vigtig sparringspartner for vores frøavlere og får samtidig ansvar for at understøtte udviklingen af vores dyrkningsmæssige løsninger gennem relevante forsøg og afprøvninger. Erfaring fra frøbranchen er en fordel, men vi er åbne for kandidater med forskellige landbrugsfaglige baggrunde, så længe du har lysten og evnen til at skabe resultater sammen med avlerne.

"We enrich land, life and people through seeds and science."

Du bliver en del af Avlsafdelingen i Danmark med base på vores avlskontor i Højme på Fyn, men da en stor del af arbejdet foregår hos vores frøavlere og samarbejdspartnere, er din geografiske bopæl mindre afgørende. Det vigtigste er, at du motiveres af en udadvendt rolle med tæt kontakt til avlere og landmænd.

Vi arbejder målrettet med at udvikle og optimere dyrkningsteknikker gennem forsøg og innovation, til gavn for både DLF og vores samarbejdspartnere. Rollen giver en spændende mulighed for at sætte retning, skabe struktur og være med til at udvikle frøavlen i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

I denne rolle får du mulighed for at bidrage til:

  • Varetage egen avlerportefølje og fungere som rådgiver for avlere gennem tæt sparring, relationsopbygning og faglig vejledning inden for frøavl
  • Udvikle dyrkningsteknikker og løsninger, der understøtter højt udbytte, kvalitet og en bæredygtig frøproduktion
  • Drive og udvikle DLF's arbejde med forsøg, test og innovation inden for frøavl
  • Sikre planlægning, koordinering og opfølgning på forsøg i samarbejde med eksterne partnere som universiteter, SEGES og forsøgsenheder
  • Sikre videndeling og ensartet kommunikation af resultater og anbefalinger

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med eller interesse for at rådgive og samarbejde med landmænd, avlere eller kunder samt interesse for planteavl eller landbruget generelt. Trives med at omsætte data og resultater til konkrete løsninger og forbedringer.
  • Trives med mange samarbejdsflader og kan bygge stærke relationer internt og eksternt
  • Kommunikerer klart og formår at formidle faglige budskaber til forskellige målgrupper
  • Har lyst til at tage et fagligt lederskab og på sigt udvikle dig yderligere inden for ledelse

Rollen indebærer i dag primært et fagligt lederskab med ansvar for at skabe retning, koordinere indsatser og sikre videndeling på tværs af organisationen. På sigt forventer vi, at rollen kan udvikle sig til også at omfatte personaleansvar. Derfor er det vigtigt, at du har lysten og motivationen til at tage et menneskeligt lederskab og ser udviklingen af både mennesker og resultater som en naturlig del af din fremtidige karriere.

 

Connecting to grow

DLF er en danskejet, global og værdibaseret frøvirksomhed med fokus på bæredygtighed, innovation og samarbejde.

Hos DLF beskæftiger vi 1.963 medarbejdere i 22 lande og er global markedsleder inden for frø til fodergræs og plænegræs med eksport til mere end 100 lande verden over.

Herunder har DLF en fuldt integreret værdikæde inden for frø til fodergræs og plænegræs samt opformering af grøntsagsfrø. Læs mere på www.dlf.dk

Vi glæder os til at høre fra dig – her er, hvad du kan forvente

Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV, hvor du meget gerne må lægge vægt på, hvordan dine erfaringer og interesser passer til denne rolle, og hvad der gør netop denne stilling meningsfuld for dig. Send via nedenstående link.

Vi gennemgår løbende indkomne ansøgninger og kontakter de kandidater, der bedst matcher stillingen. Vi bestræber os på at sikre en tryg og åben proces, hvor alle får klar besked – også hvis beslutningen falder på andre kandidater.

Hos DLF tror vi på, at forskellige baggrunde skaber stærkere teams. Derfor vil vi gerne opfordre alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset alder, køn og baggrund. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.