Frøavlskonsulent, Teamleder for Forsøg og Innovation

Job Family:  General Administration
Business Unit:  BU Greater Europe
Location: 

Odense SV, DK, 5250

Frøavlskonsulent, Teamleder for Forsøg & Innovation

Brænder du for innovation, forsøg og udvikling af fremtidens frøproduktion, og vil du bruge din faglighed til at styrke DLF's avls- og dyrkningsarbejde?

 

Hos DLF søger vi en engageret og nysgerrig frøavlskonsulent med lyst til også at påtage sig rollen som Teamleder for Forsøg & Innovation. Du motiveres af at arbejde med udvikling, afprøvning og implementering af løsninger, der skaber synlige resultater i vores frøproduktion. Du trives i en rolle, hvor du får mulighed for at tage ansvar, drive forbedringer og skabe bro mellem forskning, forsøg og praktisk anvendelse i marken.

 

 

"We enrich land, life and people through seeds and science."

Du bliver en del af Avlsafdelingen i Danmark med base på vores avlskontor i Højme på Fyn. Vi arbejder målrettet med at udvikle og optimere dyrkningsteknikker, forsøg og innovation til gavn for både DLF og vores samarbejdspartnere. Rollen giver en spændende mulighed for at sætte retning, skabe struktur og være med til at udvikle området i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

 

 

I denne rolle får du mulighed for at bidrage til:

  • Varetage egen avlerportefølje og fungere som rådgiver for avlere gennem tæt sparring, relationsopbygning og faglig vejledning inden for frøavl
  • Drive og udvikle DLF's arbejde med forsøg, test og innovation inden for frøavl
  • Sikre planlægning, koordinering og opfølgning på forsøg i samarbejde med eksterne partnere som universiteter, SEGES og forsøgsstationer
  • Analysere, bearbejde og formidle forsøgsresultater, så ny viden omsættes til konkrete anbefalinger og forbedringer i praksis
  • Udvikle dyrkningsteknikker og løsninger, der understøtter højt udbytte, kvalitet og en bæredygtig frøproduktion
  • Sikre videndeling og ensartet kommunikation af resultater og anbefalinger
  • Have ansvar for forsøgsbudgetter samt løbende evaluering og optimering af ressourcer og processer

 

 

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med rådgivning og samarbejde med landbrugere, avlere eller kunder samt kendskab til planteavl, agronomi, forsøg, innovation eller et beslægtet område
  • Har interesse for at omsætte data og resultater til praktiske løsninger og forbedringer
  • Arbejder struktureret og analytisk, samtidig med at du formår at skabe fremdrift og resultater
  • Trives med mange samarbejdsflader og kan bygge stærke relationer internt og eksternt
  • Kommunikerer klart og formår at formidle faglige budskaber til forskellige målgrupper
  • Har lyst til at tage et fagligt lederskab og på sigt udvikle dig yderligere inden for ledelse

Rollen indebærer i dag primært et fagligt lederskab med ansvar for at skabe retning, koordinere indsatser og sikre videndeling på tværs af organisationen. På sigt forventer vi, at rollen kan udvikle sig til også at omfatte personaleansvar. Derfor er det vigtigt, at du har lysten og motivationen til at tage et menneskeligt lederskab og ser udviklingen af både mennesker og resultater som en naturlig del af din fremtidige karriere.

 

 

Connecting to grow

DLF er en danskejet, global og værdibaseret frøvirksomhed med fokus på bæredygtighed, innovation og samarbejde.

Hos DLF beskæftiger vi 1.963 medarbejdere i 22 lande og er global markedsleder inden for frø til fodergræs og plænegræs med eksport til mere end 100 lande verden over.

Herunder har DLF en fuldt integreret værdikæde inden for frø til fodergræs og plænegræs samt opformering af grøntsagsfrø. Læs mere på www.dlf.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig – her er, hvad du kan forvente

Vi ser frem til at modtage dit motiverede CV, hvor du meget gerne må lægge vægt på, hvordan dine erfaringer og interesser passer til denne rolle, og hvad der gør netop denne stilling meningsfuld for dig. Send via nedenstående link.

Vi gennemgår løbende indkomne ansøgninger og kontakter de kandidater, der bedst matcher stillingen. Vi bestræber os på at sikre en tryg og åben proces, hvor alle får klar besked – også hvis beslutningen falder på andre kandidater.

 

Hos DLF tror vi på, at forskellige baggrunde skaber stærkere teams. Derfor vil vi gerne opfordre alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset alder, køn og baggrund. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.